Så rundede vi 4 måneder med den dejligste guldklump. Tiden går alt for hurtigt, og det er slet ikke til at forstå, at han for 4 måneder siden var en lille bitte baby på 3 kg. Dengang lå han 25 % under gennemsnittet på vækstkurven. Det har han siden rettet op på. Han vokser og vokser, og er snart på vej ud af str. 68! Heldigvis følger højden med vægten.

Carl er begyndt at være en rigtig selskabsbaby, der elsker at snakke og ikke gider sidde stille. Han vågner hver morgen til en ugle, der spiller en melodi, som han så får sig en lille sludder med. Og man skulle næsten tro, at han forsøger at sige ugle, for der kommer mange “Uuuuh, uuh” ud. Resten af dagen står munden heller ikke stille. Enten fordi den er travlt optaget af at undersøge ALT eller fordi den snakker løs.  Så snart man kigger på ham, så går pludren i gang. Det er så hyggeligt!
Især om aftenen går snakken over i råben, så det er ikke nemt at høre andet end Carl. Han underholdte også et helt selskab til ‘Hånd om Barnet’-kursus i Aalborg, så man nærmest ikke kunne høre, hvad fysioterapeuten sagde.

Den sidste måned har været fyldt med en del “første”;
– Første gang han putter legetøj i munden.
– Første grin (som vi siden har fået mange af).
– Første gang han selv holder sutteflasken.
– Første gang han kommer mor og fars hænder i munden.
– Første gang han snakker sig i søvn.

Det bedste han ved lige for tiden (udover mad) er at lege flyvemaskine, hvor jeg ligger på ryggen og løfter han op. Så griner han og har det største smil på læben. Og hvis han så kan komme ned på maven og sidde bagefter, så er den helt i vinkel. Han er stadig ikke helt tosset med at ligge på maven, så vi laver det her som supplement. Så kan mor også få trænet armmusklerne. 

Carls søvnrytme er desværre ved at ændre sig lidt. Han vågner tidligere om natten og har flere gange om natten brug for at blive vendt eller få sutten. Det betyder jo så desværre et kortere søvnstræk til mig. Øv! Når han så vågner, så er han monster sulten. Vi er derfor så småt begyndt at overveje, om der skal vælling i putteflasken, som kan mætte i længere tid. Som flaskebarn skal Carl have 1/6-del af sin kropsvægt i mælk dagligt. Han må dog max få 1 liter om dagen uanset vægt. Som den krabat Carl er ved at være, så er vi over så svarer 1 liter til under 1/6-del af Carls vægt, så jeg mistænker, at det er derfor han hurtigere har brug for mad.
Vi har derfor glædet os til at runde 4 måneder, hvor vællingen må komme i flasken! Så kan jeg forhåbentligt få et lidt længere søvntur!

Hvad har jeg så lært siden sidst?

• At man ikke kan få savlesmækker nok! For pokker der kommer meget mundvand ud af den dreng.
• At en babys grin er den dejligste lyd i verden.
• At bodystocking skal have et ordentlig hovedindgang! Nogle af dem er simpelthen for lille i diameteren – især til en baby der hader at få tøj over hovedet.
• H&Ms flyverdragt er meget bedre for Carl at sove i barnevognen i end den Slee Bee-kørepose var ellers har købt. Han kunne slet ikke holde ud at armene ikke måtte komme op fra dynen, hvilket er løst med armene i flyverdragten.
• At det er SÅ svært at finde ud af, hvor meget eller hvor lidt tøj Carl skal have på, når er koldt eller semi-koldt.
• At jeg – mod forventning – er ved at vænne mig til en forstyrret søvn.
• At jeg dog stadig glæder mig til at kunne sove en hel nat uden forstyrrelser!

Lys for enden af tunnelen! Nu kan jeg endelig kigge på Carl og føle at det er helt igennem dejligt at være mor! Den her måned har været den bedste måned. Carl er begyndt at give utrolig meget tilbage til os. Han smiler, pludrer og lærer nye ting fra dag til dag.

Carl er efterhånden ved at blive en stor krabat! Højden siger 64 cm og vægten 7,15 kg! Så str. 62 i blev en kort fornøjelse, og jeg kan pakke alt for meget tøj ned, der ikke er blev brugt. Han er da også en baby, der ELSKER at spise – og som nærmest sluger maden. Det går så hurtigt, at vi er gået ned på newborn-sutteflaskesutter, så mælken ikke er væk på 1 minut – og så mælken ikke bare ryger op igen bagefter! Vaskemaskinen har nærmest kørt non-stop med stofbleer gennemvædet med gylp.

Du kan aldrig få stofbleer nok!

Den besked havde jeg fået, før jeg fødte. Og jeg havde også tænk ro på, så mange skal man vel heller ikke bruge. Og det gik da også godt den først stykke tid. Det gik over! Vi gennemvæder stofble efter stofble med gylp og Carls nye ekstreme savletendens.
Derudover er Carl storbruger af stofbleer, når han skal sove. Der skal gerne være en over øjnene og en mellem hænderne, som kan nuldres mens han falder i søvn.

Motorisk er Carl stadig ikke en mavebaby. Men han er begyndt at skælde ud i stedet for at skrige, når vi triller ham om på maven. Så det går fremad. Vi ved ikke helt, hvorfor han skælder ud. Mit bud er, at det kræver for mange kræfter, så han ikke kan snakke samtidig. Carl er en snakkebaby. Han snakker non-stop! Og det virker til at det er lidt hårdere at snakke, når han kommer om på maven. På ryggen er han til gengæld rigtig god, og han er så småt begyndt at rulle om på siden, hvis der er noget spændende, han skal nå. Det begyndte han især på efter vi fik en O-ball. Det er det første legetøj, han har kunne holde selv, og han først fik den i hænderne, gik det stærkt med at tage fat i alt.

Hvad har jeg så lært nu?

• Der går lang tid før jeg kommer til at sove igennem.
• At være mor er den bedste følelse i verden!
• Man skal huske at pleje forholdet med voksentid, hvor der kun er fokus på mor og far og ikke Carl.
• Hvorfor man skal have en tørretumbler.

Tiden flyver afsted! Carl vokser og vokser, og er på næsten ingen tid gået fra at svømme i en str. 50 til at være for lang til str. 56. Han er oppe på en kampvægt på 5,4 kg og er 59 cm lang. Han er efterhånden blevet rigtig god til at holde øjenkontakten, og laver vældige grimasser nogle gange (især når han er sur eller godt mæt). Det er vildt at følge, hvordan han nærmest fra dag til dag udvikler sig. Den ene dag kan han nærmest ikke løfte hovedet fra underlaget, og næste dag kigger han højt (i hvert fald i et par sekunder).

Der begynder også at komme en snert af rutine i ham mht. til søvn. Han får gerne en aftenflaske omkring kl 22, vågner så småt ved 2-3 tiden, får lidt at spise og sover så igen til omkring kl. 5-6 om morgenen. Herefter kan jeg være heldig at få ham til at sove to timer mere, men det lykkedes ikke altid (og så er mor træt!). Om morgenen er han rigtig hyggelig. Han smiler stort og bredt, og pludrer det bedste han kan.

Jeg synes stadig, det er hårdt. Jeg savner min dybe søvn. Jeg vågner ved den mindste lyd fra ham. Jeg savner mine lange varme bade, og hår der ikke er fedtet. Jeg føler flere dage, at jeg ligner udskudt æblegrød i nattøj med gylp på. Og så kan en baby med uafbrudte mavekneb og forstoppelse, der vågner flere gange i timen i tre dage, og ligger og vrider sig tage pippet fra selv den bedste. Vi kæmper rigtig meget med hans mave. Carl får flaske, og det er godt nok hårdt for ham at få det igennem systemet. Og puha det gør ondt i en mors hjerte, når han skriger pga. mavekneb! Især når det føles som om, han har brugt hele dagen på at være ked af det.

Hvor jeg før havde en 80-20 favør (tjek her), er vi nok mere ovre i en 60-40 nu. Carl er begyndt at sove længere tid ad gangen, og tager gerne en lang middagslur, hvor jeg kan få lidt tid til mig selv – og få ordnet lidt praktiske ting. Jeg kan også efterhånden kende forskel på grådene, og så opvejer morgensmilene selv den værste aftenskrigetur. Men jeg glæder mig til at maveproblemerne er ovre! Og var det så “bare” mavekneb. Carl har rigtig svært ved at have hovedet til venstre, og spænder i alle musklerne. Det har medført en begyndende skævvridning af kraniets knogler, så han er blevet lidt skæv. Så vi er lige begyndt på kiropraktorforløb, som vi krydser fingre for, løsner op for både muskelspændinger og mavesmerter!

Hvad har jeg så lært indtil nu?

• En rigtig god cykeltur hjælper mod forstoppelse. Så hvis han presser og presser, og der ikke sker noget, så cykel en laaaaaang tur med benene. Når cykelturen er ovre, skal benene lige strækkes ud hen over maven med et let pres.
• Hvis cykelturen ikke er nok og der er gået dage uden afføring (hos flaskebørn), så kan Lactulose få gang i systemet (husk at trappe ud!).
• Flaskebørn har åbenbart normalt tendens til forstoppelse og mavekneb. De har derfor gavn af at få suppleret med mælkesyrebakterier, der fremmer tarmfloraen. Og det er jo rart at få at vide 5 uger efter maveknebene begyndte!
• Brug alt yndlingstøjet først! Fra den ene dag til den anden kan han ikke passe det længere.
• Mødregruppe er guld værd! Det er SÅ dejligt at høre, at der er andre, hvis babyer også skriger højt og meget (ja, jeg ved godt, det lyder ondt). Man kan hurtigt føle, at man er den eneste, der ikke har en nem baby i blog- og instagramverdenen.
• Det er dælme svært at lave håndaftryk! Det er endnu ikke lykkedes os at få en fin hånd på papiret.
• Husk mor-tid! Det er helt legalt, at tage en baby time-out i et par timer.
• Få fat i en bæresele. Carl elsker at sidde i den, og mor har frie hænder og kan få morgen mad.

Carl 1 måned

Jeg har lidt svært ved at forstå, at det nu er gået en måned fra jeg lå med den dejligste lille dreng i mine arme efter 14 timers smertehelvede. Det føles som var det igår, at jeg vraltede rundt med en tyk mave med en hårdtsparkende baby i.

Carl er vokset 2,5 cm siden fødslen og har taget 1350 g på. Han er blevet en mere vågen lille fyr, der øver sig i at holde øjenkontakt. Han elsker at køre i bil og ligge på puslepladsen og pludre. Til gengæld hader han at ligge på maven, og  det med at være i bad er heller ikke en favorit.

Er det ikke bare det mest fantastiske i hele verden?

Jo, de første 3 dage. De første 3 dage brugte vi på at kigge på dette lille sammenkrøllede vidunder, der stort set sov hele dagen. Men adrenalinkicket, der holdt mig vågen 24 timer i døgnet uden problemer, er forsvundet, og baby har lært også at være vågen og afhængig af min opmærksomhed.

Nu hedder det 80 % kamp for at bevare forstanden og 20 % pure joy. Lige så dejlig som min lille dreng er, lige så meget har jeg lyst til at udbryde F*CK HVOR ER DET HÅRDT. Jeg kan slet ikke nikke genkendende til de rosenrøde blogindlæg, jeg har stødt på, hvor der er overskud til lange gåture med barnevognen og hvor amning er helt vidunderlig. Selvom jeg elsker min lille dreng af hele mit hjerte, så er der bare tidspunkter, hvor kærligheden ikke overskygger, at man føler sig magtesløs, uden overskud og føler at man gør alting forkert. Hvor er manualen til det her væsen!?
Den første tid med Carl gik med daglige ture til hospitalet for kontrolvejninger, da han ikke tog ordentligt på – og endda tabte sig et par gange. Det betød også daglige nye råd og vejledninger til, hvordan amningen skulle foregå. Lige til at blive sindsyg af! Jeg har da også erhvervet mig den vildeste ammehjerne!
Og da han endelig begyndte at tage på, så begyndte maveknebne at melde sig hos ham. Suk!

Har du ikke bare svært ved at være væk fra ham?

Ikke rigtig! Det bedste jeg har gjort for mig selv efter fødslen er at overgive mig til flasken. Jeg ammer stadig en lille smule, og forsøger at malke ud, når jeg altså kan komme til det. Men modermælkserstatningen står fremme på køkkenbordet, og bliver flittigt brugt. Flasken har givet mig den lille smule frihed, som jeg desperat havde brug for efter de første to uger med intensivt, skemalagt ammeforløb. Og det var guld værd for mig at kunne tage til noget så simpelt som en synsprøve uden at bekymre mig om, om der skulle fodres undervejs og hvordan. Derudover var det en fryd at se julelysene i farmands øjne, da han første gang fik lov at give den lille mad.

Hvad har jeg så lært indtil nu?

• Du er ikke en dårlig mor, fordi amningen ikke fungerer. Det er OK at opgive – også selvom ca. 10 forskellige jordemødre giver dig velmenende råd til, hvordan I nu skal gøre med amningen. Som en god veninde sagde: “At være en god mor ligger ikke i brysterne”.
• Selvom fagfolk giver dig råd og anbefalinger, så husk at lytte til dig selv, og vurder, hvornår kampen kommer med for høj en pris.
Køb rigtig mange sutteklude! Flaskebarnet gylper – rigtig meget!
• Dit underliv skal nok holde op med at gøre ondt. Følelsen af at det hele falder ud forsvinder – bare roligt!
• Det bliver ikke ved med at bløde, selvom det føles som om der kommer en syndflod.
• Det er ikke så slemt at gå med kæmpeble.
• Lad far tage mere end 14 dages barsel efter fødslen. Vi nåede nærmest ikke at nyde familielivet sammen før Casper skulle afsted. Derudover havde jeg slet ikke lyst til at være alene med ham allerede, og farmand havde slet ikke lyst til at tage afsted om morgenen.
• Det er helt okay at være lidt egoistisk og have brug for lidt alenetid, hvor baby ikke er inden for rækkevidde.
• Det er hyggeligt at få besøg, men det kan også blive FOR meget. Det er helt i orden, at sige til folk, at de skal kigge forbi en anden dag. Selvom det er helt fantastisk at vise guldet frem.