Carl udviklede sig i går til et slimhostende, snotnæset, virusinficeret, småtspisende, ikke-sovende helvede!

I forvejen sover han ekstremt dårligt, så de sidste par dage har presset mig på søvnfronten. I går aftes kravlede virussen så videre til mig. Man skal altså lade være med at kysse sit syge barn! Lesson learned!
Natten har derfor stået på rekord mange babyvend, sut i mund, trøst og kram koblet med at jeg selv kradsede, hostede og snottede. Læs: mor er nu pissehamrende træt – og selv syg! FML!

Hvem ringer man til, og melder sig syg, når man er på barsel?

Et er at skulle varetage er sygt barn. Noget andet er at gøre det med kæmpe søvnunderskud og satans virus i kroppen! Grr!

De 200 meter hen til Fakta for suppe virker svært uoverskuelige!

Jeg har i noget tid haft et hængeparti med at få ryddet op i Carls tøj, der efterhånden fylder for meget i værelset.
Han er efterhånden en stor baby, der i en alder af 4 måneder er på vej op i en str. 74 (6-9 måneder), så der var en del tøj, der skulle pakkes væk.

Da Carl var spæd, følte jeg at perioden med str. 50 var mega lang. Måske koblet med, at vi ikke havde særlig meget i den størrelse, og han derfor var indlagt til at svømme i en str. 56.
Til gengæld var str. 62 ovre i løbet af ingen tid, hvilket også er tilfældet med str. 68. Lidt ærgeligt med str. 62, som vi har ekstremt meget i. Der er så meget der slet ikke er brugt, eller kun brugt få gange.

Vi havde derimod ikke ret meget i str. 68, så helt fint ikke at skulle tænke på den størrelse længere. At vi så heller ikke havde noget i str. 74, gav mor lov at gå på udsalg i babytøjsverdenen. Selvom det virker til at alle mødre shoppede str. 74. Det var næsten altid den størrelse, der manglede!?

Jeg kan godt blive lidt skræmt over, hvor hurtigt tiden går, og hvor stor Carl er blevet. Man tør nærmest ikk blinke af frygt for at gå glip af en hel tøjstørrelse! Jeg synes kun, jeg kan huske, at han var helt lille bitte. Hvor blev mellemstationerne af? Man går herinde i sin barselsosteklokke, og går alligevel glip af alt inden for glasset. Hvordan går det til? Er min ammehjerne SÅ seriøs?

Når baby når 4 måneders alderen, er det åbenbart helt normalt, at de sover dårligere og mindre. Ja tak!

Jeg synes i forvejen ikke, jeg havde trukket lykkestrået mht. søvnlængde med Carl. Han er, eller var, oppe 3 gange mellem 21 og 8 om morgenen. Helt normalt ja, men ikke ligefrem en wunderbaby. Det kan jeg dog leve med. Især fordi han var sød at tage et langt stræk fra 21 til 2.

Nu længes jeg efter de dage! Den sidste uge er søvnen blevet brudt af hyppigere behov for at blive vendt i sengen, blive trøstet i drømmegråden (læs her), få sutten i munden igen og blive beroliget. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, der er behov for opmærksomhed! Derudover er putteritualet blevet krydret med 10 minutters enetale, hvorefter han begynder at klynke for at få sutten i munden. Hvor blev babyen af, der bare kunne lægges med en sut i munden, en stofble over øjnene, og så var han væk?

Selv den ellers så sikre bilpowernap står sin prøve!

Læs: Mor er pissetræt! Hvornår får jeg lov at sove igen?

Den her lille bamsebjørn har fået sig en ny mærkelig vane – at græde i søvne. De sidste tre dage er han begyndt at græde højlydt under middagsluren i barnevognen. Så nu er endnu en grådtype sat på listen. Vi lærte på den hårde måde, at han sov og ikke skulle tages op. Et styk helt forvirret og stortudende baby, der bestemt ikke var klar over, hvor han befandt sig, og slet ikke var til at trøste. Suk!

Så nu står den på flere ture uden for i kulden, for at stoppe sutten i munden og rokke lidt med barnevognen indtil Carl falder til ro igen.

Godt det ikke er om natten, han har den vane!

Hjemme hos os går hverdagen i høj grad op i hvor meget, hvordan og hvor ofte Carl kommer af med ja… lort!

Med en flaskebaby har vi døjet med den grusomme forstoppelse. Vi har afprøvet diverse typer modermælkserstatning, cyklet flere kilometer og (desværre) måtte stoppe baby med både Laktulose og Movicol! Det har været en kamp uden lige. Vi har flere gange forsøgt at slippe af med decideret at skulle give Carl noget for det, og krydset fingrene for,
at ‘det’ kan ske naturligt. Hver gang har vi dog nået den gruede 3. dag, hvor skrigeturerne når nye højder pga. mavesmerter.

Denne gang er vi dog på 10 dage uden Movicol! Og for lige at skyde 2015 ordentligt i gang, så fejrede Carl 1. januar med at skide to gange samme dag! Succes!
Jeg skal nok spare jer for detaljerne om indholdet i bleen, som selvfølgelig er blevet gennemanalyseret herhjemme. Nu til sejrsdansen!