I dag er jeg 1 måned gammel

Jeg har lidt svært ved at forstå, at det nu er gået en måned fra jeg lå med den dejligste lille dreng i mine arme efter 14 timers smertehelvede. Det føles som var det igår, at jeg vraltede rundt med en tyk mave med en hårdtsparkende baby i.

Carl er vokset 2,5 cm siden fødslen og har taget 1350 g på. Han er blevet en mere vågen lille fyr, der øver sig i at holde øjenkontakt. Han elsker at køre i bil og ligge på puslepladsen og pludre. Til gengæld hader han at ligge på maven, og  det med at være i bad er heller ikke en favorit.

Er det ikke bare det mest fantastiske i hele verden?

Jo, de første 3 dage. De første 3 dage brugte vi på at kigge på dette lille sammenkrøllede vidunder, der stort set sov hele dagen. Men adrenalinkicket, der holdt mig vågen 24 timer i døgnet uden problemer, er forsvundet, og baby har lært også at være vågen og afhængig af min opmærksomhed.

Nu hedder det 80 % kamp for at bevare forstanden og 20 % pure joy. Lige så dejlig som min lille dreng er, lige så meget har jeg lyst til at udbryde F*CK HVOR ER DET HÅRDT. Jeg kan slet ikke nikke genkendende til de rosenrøde blogindlæg, jeg har stødt på, hvor der er overskud til lange gåture med barnevognen og hvor amning er helt vidunderlig. Selvom jeg elsker min lille dreng af hele mit hjerte, så er der bare tidspunkter, hvor kærligheden ikke overskygger, at man føler sig magtesløs, uden overskud og føler at man gør alting forkert. Hvor er manualen til det her væsen!?
Den første tid med Carl gik med daglige ture til hospitalet for kontrolvejninger, da han ikke tog ordentligt på – og endda tabte sig et par gange. Det betød også daglige nye råd og vejledninger til, hvordan amningen skulle foregå. Lige til at blive sindsyg af! Jeg har da også erhvervet mig den vildeste ammehjerne!
Og da han endelig begyndte at tage på, så begyndte maveknebne at melde sig hos ham. Suk!

Har du ikke bare svært ved at være væk fra ham?

Ikke rigtig! Det bedste jeg har gjort for mig selv efter fødslen er at overgive mig til flasken. Jeg ammer stadig en lille smule, og forsøger at malke ud, når jeg altså kan komme til det. Men modermælkserstatningen står fremme på køkkenbordet, og bliver flittigt brugt. Flasken har givet mig den lille smule frihed, som jeg desperat havde brug for efter de første to uger med intensivt, skemalagt ammeforløb. Og det var guld værd for mig at kunne tage til noget så simpelt som en synsprøve uden at bekymre mig om, om der skulle fodres undervejs og hvordan. Derudover var det en fryd at se julelysene i farmands øjne, da han første gang fik lov at give den lille mad.

Hvad har jeg så lært indtil nu?

• Du er ikke en dårlig mor, fordi amningen ikke fungerer. Det er OK at opgive – også selvom ca. 10 forskellige jordemødre giver dig velmenende råd til, hvordan I nu skal gøre med amningen. Som en god veninde sagde: “At være en god mor ligger ikke i brysterne”.
• Selvom fagfolk giver dig råd og anbefalinger, så husk at lytte til dig selv, og vurder, hvornår kampen kommer med for høj en pris.
Køb rigtig mange sutteklude! Flaskebarnet gylper – rigtig meget!
• Dit underliv skal nok holde op med at gøre ondt. Følelsen af at det hele falder ud forsvinder – bare roligt!
• Det bliver ikke ved med at bløde, selvom det føles som om der kommer en syndflod.
• Det er ikke så slemt at gå med kæmpeble.
• Lad far tage mere end 14 dages barsel efter fødslen. Vi nåede nærmest ikke at nyde familielivet sammen før Casper skulle afsted. Derudover havde jeg slet ikke lyst til at være alene med ham allerede, og farmand havde slet ikke lyst til at tage afsted om morgenen.
• Det er helt okay at være lidt egoistisk og have brug for lidt alenetid, hvor baby ikke er inden for rækkevidde.
• Det er hyggeligt at få besøg, men det kan også blive FOR meget. Det er helt i orden, at sige til folk, at de skal kigge forbi en anden dag. Selvom det er helt fantastisk at vise guldet frem.