Barselsosteklokken

Jeg har i noget tid haft et hængeparti med at få ryddet op i Carls tøj, der efterhånden fylder for meget i værelset.
Han er efterhånden en stor baby, der i en alder af 4 måneder er på vej op i en str. 74 (6-9 måneder), så der var en del tøj, der skulle pakkes væk.

Da Carl var spæd, følte jeg at perioden med str. 50 var mega lang. Måske koblet med, at vi ikke havde særlig meget i den størrelse, og han derfor var indlagt til at svømme i en str. 56.
Til gengæld var str. 62 ovre i løbet af ingen tid, hvilket også er tilfældet med str. 68. Lidt ærgeligt med str. 62, som vi har ekstremt meget i. Der er så meget der slet ikke er brugt, eller kun brugt få gange.

Vi havde derimod ikke ret meget i str. 68, så helt fint ikke at skulle tænke på den størrelse længere. At vi så heller ikke havde noget i str. 74, gav mor lov at gå på udsalg i babytøjsverdenen. Selvom det virker til at alle mødre shoppede str. 74. Det var næsten altid den størrelse, der manglede!?

Jeg kan godt blive lidt skræmt over, hvor hurtigt tiden går, og hvor stor Carl er blevet. Man tør nærmest ikk blinke af frygt for at gå glip af en hel tøjstørrelse! Jeg synes kun, jeg kan huske, at han var helt lille bitte. Hvor blev mellemstationerne af? Man går herinde i sin barselsosteklokke, og går alligevel glip af alt inden for glasset. Hvordan går det til? Er min ammehjerne SÅ seriøs?