Nytår med tju-bang i! Eller…

Så rendte tiden op for år 2014!

Som nybagte forældre har det med nytårsplaner ikke lige stået øverst på to-do-listen. Før vi så af det, var det ved at være den 31. december, og nytårsplanerne var få (eller rettere ingen). Så vi besluttede at nytåret 2014 skulle være i hyggens tegn med god mad, vin og kvali-tid med vores lille nye guldklump. Mellem linjerne; hvor der før var godt gang i drinksne, konfetti og dans på bordene, stod den denne gang på hjemlig familietid.

Hele dagen brugte vi på at forberede lækker mad, pynte bord, hygge med Carl og shine os op til nytårsbraget.

FullSizeRender-2

FullSizeRender-5FullSizeRender-4

Menuen stod på lækker jordskokkesuppe med en bund af torsk og fritterede løg toppet med jordskokkechips til forret. Efter forretten blev Carl puttet, og gav sine forældre lidt voksentid.

Hovedretten var Caspers herreret med KÆMPE T-bone steak, der lige kunne give plads til lidt Pommes Anna med et tvist og en fennikel-salat. Selvfølgelig serveret med lækker hjemmelavet bearnaisesovs.

Desserten var en aldeles mislykket chokolademousse med en topping af appelsin, jordbær og granatæble. Jeg var vidst lidt for ivrig med chokoladen, så moussen blev utrolig stiv og let grynet. Men den smagte heldigvis godt.

Der var selvfølgelig også hjemmelavet kransekage, som ville være blevet rigtig lækker, hvis ikke jeg glemte den i ovnen. Så da alle mine retter blev knap så succesfulde, kårede jeg mig selv til årets Nytårstorsk!

FullSizeRender-3 IMG_4819

Carl klarede aftenen til et rent 12-tal. Kl. 9 sov han trygt i sin seng, og vågnede først klokken 00.30 for lige at få en natflaske. Der var ikke så meget pyller med det fyrværkeri. Så efter natflasken kunne han blive puttet igen – sammen med os. Det er hårdt at være forældre, og med et par flasker vin i systemet drattede vi om og sov klokken 01.00.

Men hold kæft hvor jeg glæder mig til næste nytår! Der skal den have fuld konfetti!

1976 – 1986 – 2014

En kjole fra 1976. Min mor i gulvlang kjole syet af min mormor.

IMG_3482

Omlavet i 1986 igen af mormor. Fra konfirmationskjole til dåbskjole. Mig med mine unge trendy 80’er forældre.

IMG_3485

Med nyt for og nye bånd i 2014 omlavet af mormor (og nybagt oldemor). Vores lille familie.

 

Baby ønsker sig…

IMG_3558

Land og internet er blevet støvet tørt for ideer til ønskelisten, og jeg har tømt nære venner og families hoveder for kreative inputs. Det er dælme ikke nemt at finde barnedåbsønsker. Det gør det heller ikke nemmere, at jeg havde besluttet, at der skulle være ønsker fra top til bund på invitationen. Ønskelisten er bagsiden af barnedåbsinvitationen (se her).

Ønskerne er en blanding af ting, vi har brug for på nuværende tidspunkt samt ting, som Carl først får glæde af, når han bliver større.

ønsker

Nogle af favoritterne på ønskelisten (hvis man spørger mor) er:

  1. Dantoy Scooter: Scooteren der vækker de bedste barndomsminder hos mig. Jeg glæder mig til Carl skal suse rundt i gaden på sin scooter og ødelægge alle snuderne på sine sko.
  2. Stokke Tripp Trapp højstol: Tripp Trapp højstolen har et klassisk og tidsløst design, som passer perfekt ind i vores stil. Den er robust at se på, men samtidig enkel og stilfuld. Og så er det da smart, at den kan indstilles fra spædbarn til “voksen”.
  3. Wheelybug: De er så søde!
  4. Jakob Martin Strid litografier: Både Casper og jeg elsker Jakob Martin Strids forunderlige univers. Vi så udstillingen af illustrationerne fra hans børnebøger på Kunsten i Aalborg, og var med det samme tryllebundet af de fantasifulde eventyr. Der er så mange små finurlige detaljer på billederne, som man kan bruge timer på at studere og snakke om. Jeg kan også anbefale hans bøger ‘Mustafas Kiosk’ og ‘Den utrolige historie om den kæmpe store pære’.
  5. Franck & Fischer Musling aktivitetstæppe: Franck & Fischers aktivitetslegetøj var noget af det første mit mor hjerte vidste skulle være i mit hjem. Jeg læste en anbefaling på www.daddyo.dk om deres aktivitetsstativ, som jeg faldt pladask for. Heldigvis var Casper enige om, at den måtte stå i vores hjem (trods prisen). Nu mangler vi bare et fint tæppe til at ligge under.
  6. ERGObaby bæresele: Vi har eksperimenteret lidt med måder at bære Carl på herhjemme, så vi kan have armene fri. Vi prøvede først med en slynge, men den var Carl slet ikke fan af. Den var heldigvis lånt! Jeg har siden købt en billig, brugt BabyBjorn-bæresele, og det gik meget bedre. ERGObabys bæresele kom derfor på listen, da den er designet således, at der ikke er begrænsninger på dagsbruget. Den støtter, så babys ryg ikke belastes uhensigtsmæssigt. Derudover kan baby sidde både på mave, ryg og hofte.
  7. bObles: Hvem elsker ikke bObles? Jeg vil især gerne have kyllingen, så vi kan øve hovedet løft med Carl ligger på maven – for det er han ikke fan af!
  8. Retro gå-racerbil: Caspers yndling. Casper har helt fra jeg blev gravid vidst, at den skulle på ønskelisten. Så det kom den. Det er jeg nu heller ikke helt utilfreds med.

Lad der være fest!

IMG_3224Hvis der er noget, jeg elsker, så er det at nørkle med computeren med kreative ting. Rigtig finde min gamle teenage Photoshop-nørd frem og gå amok. Ikke fordi disse invitationer er lavet i Photoshop – eller fordi kreativiteten som sådan er gået amok.

Jeg holdt desværre ikke mine Photoshop evner ved lige, og på de 10 år der efterhånden er gået, siden jeg rigtigt var Photoshop-nørd, er der sket lidt for meget med Photoshop til, at jeg kan lave det, jeg kunne engang. Så det blev en omgang leg med fonts i Pages i stedet. Ikke desto mindre er jeg rigtig glad for resultatet. Simpelt men med twist.

Nu glæder jeg mig bare til fest!

foto-3

#Slutmedpral